Gun-Britt Zeller: Torben scorede mig på en løbetur

Gun-Britt og Torben Zeller mødte hinanden for 20 år siden hos en fælles bekendt.

Nogle dage senere ringede Torben og inviterede Gun-Britt med ud på en løbetur. Dem har der været mange af siden. En ombygning af deres køkken var engang ved at ende i en skilsmisse. Men de har aftalt at blive gamle sammen - lige som ænder gør det.

Hvor mødtes I?

Vi mødtes helt tilfældigt hos min veninde, Sonja Oppenhagen, hvor vi hver især var inviteret til middag. Torben og Sonja spillede teater sammen på det tidspunkt, jeg kendte ham ikke i forvejen.

Det var en sjov aften, men jeg var ikke optaget af Torben på den måde, selv om jeg syntes, han var en sjov fætter. Jeg var imponeret over, at han vidste så meget om vin, og så løb han maraton.

Det var jeg meget fascineret af, fordi jeg netop selv var begyndt at løbe.

Hvem tog initiativet?

Nu er det omkring 20 år siden, men jeg tror, vi sludrede, som man nu gør, når man møder nye mennesker ved private sammenkomster.

Hvad tænkte du, da du så ham første gang?

Torben var underholdende, sjov og vidende. Men det var ikke kærlighed ved første blik for mit vedkommende. Det var jeg slet ikke klar til på det tidspunkt.

Men er det ikke også det, man siger om kærligheden: At den dukker op, når vi mindst venter det?

Hvordan gik det til, at I sås igen?

Torben ringede nogle dage efter, og det gik ikke op for mig med det samme, hvem han var. Det tror jeg, at han blev lidt paf over.

Han spurgte, om jeg ikke ville med ud at løbe. Det ville jeg gerne, så vi lavede en aftale om at løbetræne sammen.

På det tidspunkt havde jeg overhovedet ingen planer om, at det skulle blive til mere end det. Jeg var lige kommet ud af et forhold, og var bestemt ikke på udkig efter en ny kærlighed.

Men vi havde en god løbetur, og det blev hurtigt til flere. Man kan vel sige, at Torben scorede mig under en af de løbeture.

Hvilket øjeblik var noget ganske særligt?

Det var helt klart et specielt øjeblik den dag, Torben friede til mig. Forud havde han i dagevis gået rundt og mumlet: "Man kan jo også gifte sig". Hvortil jeg svarede: "Ja, Torben, men det kræver, at man frier!".

Og jeg tror, han havde en snak med min søn, Jeppe, der i dag er 28 år, om at gå ud og købe nogle blomster.

Og så faldt det således, at der, den dag de tog ud for at købe dem, var tilbud på blandede tulipaner. Så med Jeppe ved sin side og forsynet med tulipaner i alverdens farver faldt han på knæ og spurgte mig, om jeg ville gifte mig med ham.

Det ville jeg, og gift blev vi godt halvandet år efter, vi havde mødt hinanden.

Vi sagde ja til hinanden i Hellerup Kirke og efterfølgende holdt vi en stor fest hjemme i haven. Jeg lavede selv maden. Brudekjolen var nærmest en dragt, sådan lidt klovneagtig og med en tilhørende hat.

Det var moderne dengang. Jeg kan huske, at en af bryllupsgæsterne bagefter sagde, at jeg var den smukkeste klovn, han havde set.

Hvad kunne være gået galt?

Der er op- og nedture i ethvert forhold. Men den gang, hvor det for alvor kunne være gået helt galt, var, da vi byggede vores køkken om. Da kunne vi være blevet skilt 10 gange.

En ombygning er en stor udfordring for et parforhold. Jeg var ved at blive vanvittig over, at håndværkerne stod og savede inde i stuerne, og så var vi heller ikke helt enige om, hvordan resultatet skulle blive, Torben og jeg altså. Vi kan godt have hver vores mening om indretning.

Hvordan går det i dag?

Ænder bliver gamle sammen, og det har vi aftalt også at blive. Der sker noget i et forhold, når børnene bliver voksne og flytter hjemmefra, man får tid til tosomheden igen. Det kan være svært for mange, men jeg tror, at det specielle i vores forhold har været, at vi har været så gode til at give hinanden frihed.

Og det var heller ikke gået, hvis ikke vi begge havde haft den der evne til at give fri uden bagefter at mistænkeliggøre. Og så har vi humoren, vi griner sammen og vi har meget at tale om.

En køretur med Torben er altid en fantastisk oplevelse, jeg kommer igennem hele følelsesregistret undervejs: Så griner jeg, og så bliver jeg vred på ham. Så tilgiver jeg ham osv. Vi keder os aldrig sammen.

Denne artikel er lavet i samarbejde med SØNDAG