20. dec. 2012
Af af Karina Didriksen
Isabell Kristensen: Mine børn elsker dansk jul
Isabell Kristensen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Selv om designeren Isabell Kristensen har boet mange år i udlandet, foretrækker hun og familien de danske juletraditioner.
49-årige Isabell Kristensen bor til dagligt i England, men det betyder ikke, at hun og børnene holder jul på engelsk. I designerens familie foretrækker de nemlig den danske jul.
- Jeg holder helt 100 procent fast i de danske traditioner. Jeg har lavet andesteg hvert eneste år, siden jeg flyttede fra Danmark - og ris a la mande, fortæller hun, ifølge Jyllands-Posten til Ritzau, og uddyber:
- Og mine børn er fuldstændig besatte. Så hvis der bliver ændret noget ved julen, så bliver der ballade.
Designerens børn er 20 og 27 år gamle, og hun fortæller, at hun stadig laver pakkekalender hvert år.