5. nov. 2013
Af Jan Bergman
Klaus Riskær deltager i Paradise Hotel
Klaus Riskær Pedersen
Foto: AOP
Klaus Riskær Pedersen medvirker i TV3s realityshow "Paradise Hotel".
Det er nok ikke mange der havde set den kommen. Erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen er taget til Mexico og gæster reality-programmet.
Klaus Riskær Pedersen er ikke typen der siger nej til en udfordring, og ifølge ugebladet HER&NU har han sagt ja til at gæste programmet.
En kilde tæt på produktionen fortæller til HER&NU, at den 58-årige iværksætter netop har medvirket som gæst i det populære show, der bliver optaget i Mexico.
- Han indgår ikke i programmet som en regulær deltager, men bliver brugt som en surprise, forklarer insideren, der ikke vil gå i detaljer af hensyn til seerne.
Hverken Klaus Riskær eller TV3 har ønsket at kommentere på rygterne, der indtil videre står ubekræftet hen.