Naja Munthe - 10 kilo lettere på et år
For otte måneder siden blev 45-årige Naja Munthe skilt fra sin mand og forretningspartner gennem mere end ti år, fordi de var blevet mere venner end kærester.
Til gengæld har hun genfundet interessen for sin egen krop og helt overbevist om, at den store kærlighed venter forude, fortæller hun til ALT for damerne.
- Jeg har tabt ti kilo på et år. Det har gjort noget ved min krop. Jeg er nok lidt nyforelsket i den. Jeg træner, jeg spiser sundt og jeg ryger ikke. Jeg har født to børn, og det kan man se, men jeg er fuldstændig ligeglad, fortæller den dygtige tøjmager og tilføjer:
- Jeg føler mig stadig attraktiv. Til gengæld har jeg nok drukket 150 flasker champagne de seneste par måneder, siger Naja Munthe, designer og indehaver af Munthe plus Simonsen.