Nu tager Dennis Knudsen hjem til Danmark med sit guld
I tre uger har Dennis Knudsen sammen med sin søn Lucas været i USA, for at tage imod lillebror Noah, der kom til verden ved et planlagt kejsersnit 2. juni.
Og netop på storebror Lucas to års fødselsdag 17. juni vender den lille familie hjem til Danmark.
På Dennis Knudsens instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe indhold fra, har han delt dette foto af afrejsen fra USA.
På fotoet ses Jerri, der har født både Lucas og Noah, Dennis Knudsen med lille Noah, venneparret Ini og Anders med Lucas og foran står Jerri's to egen børn, Zack og Belle.
Må nive mig i armen
Til fotoet skriver Dennis Knudsen.
”Så er vi på vej hjem til smukke Danmark efter tre uger i USA.
En vild, fantastisk og overvældende tur. Tak Jerri for endnu en gang at gøre mig til daddy.
Jeg er så lykkelig i mit liv, at jeg må nive mig selv i armen.
Tak Ini og ANDERS for at være i vores liv og være med på denne rejse. Zack og Belle tak for jer i Lucas og Noahs og mit liv."
Guldet i mit liv
Dennis Knudsen skriver desuden:
Elskede Lucas og Noah, tak tak tak for I kom til verden og er guldet i mit liv. Vi ses i eftermiddag Danmark.”
I USA har storebror Noah allerede øvet sig på at hjælpe farmand med at passe lillebror.
Her hjælper han med at give lillebror sutten.
Nu skal Dennis Knudsen i gang med sit lykkelige liv som småbørnsfar til to hjemme i sin nye lejlighed i Sydhavnen.