Caroline og Peter Heering sætter luksusvilla til salg: Kan tjene kæmpe millionbeløb
I efteråret satte Caroline og Peter Heering deres villa i Hellerup til salg, men allerede en måned senere tog de boligen af markedet igen.
Men nu er parret altså igen klar til at tage afsked med deres hjem, som er sat til salg for 38.800.000 kroner.
Det skriver Boliga.
Parret købte luksusvillaen på 242 kvadratmeter for 6.000.000 kroner i 2003. Det betyder, at de kan tjene hele 32.800.000 kroner, hvis det lykkes dem at sælge huset for udbudsprisen.
Caroline og Peter Heering er nære venner af kong Frederik og dronning Mary, og deres forhold går langt tilbage.
Caroline Heering var i otte år hofdame for dronning Mary samt hendes særlige rådgiver – en stilling hun fratrådte i 2014. Hun er desuden fadder til prins Vincent.
Peter Heering er en nær barndomsven af kongen, og hans mor har ligeledes et tæt venskab med dronning Margrethe.