Carsten Werge går på slankekur
Sportskommentatoren Carsten Werge holder sig i form med løb og golf og forsøger kun at have sunde fødevarer i sit køleskab, men trods de gode intentioner kan det være svært at leve sundt, når mange dage tilbringes i en kommentatorboks.
"Hvis vi er ude at arbejde på et fodboldstadion, så er det jo ikke det mest sunde mad, som man kan få der…Så sommetider er man nødt til at tage til takke med det, som man kan få," siger Carsten Werge til B.T. og fortæller, at han tager konsekvensen af den usunde livsstil.
"Jamen, jeg tager jo en skrumpekur engang mellem. Det er jeg simpelthen nødt til," indrømmer Werge, der i perioder på op til otte uger ad gangen lever efter Lene Hanssons principper, der foreskriver masser af grønt, ingen kartofler og kun lidt kød, i avisen.