Christiane Schaumburg-Müller Aaxman afslører detaljer om datterens fødsel
Christiane Schaumburg-Müller Aaxman og manden Daniel blev i december forældre til datten Ludovika.
Inden fødslen havde tv- og podcastværten et ønske for, hvordan fødslen skulle foregå, men kort tid inden var hun nødt til at ændre planerne.
Det fortæller hun i sin podcast "Hverdag".
Christiane Schaumburg-Müller Aaxman afslører, at hun egentlig ønskede en naturlig fødsel, men en måned inden termin var hun nødt til at tage en anden beslutning.
Datteren vendte nemlig forkert, og da lægerne ikke lykkedes med at vende hende efter tre forsøg, valgte værten og hendes mand, at deres lille pige skulle til verden ved kejsersnit.
– Jeg glædede mig simpelthen så meget til at føde naturligt, men sådan gik det ikke, fortæller Christiane Schaumburg-Müller Aaxman i podcasten.
Dermed vidste hun, at lille Ludovika ville blive født den 19. december.