Christiane Schaumburg-Müller Aaxmans datter fylder et år: Deler de sødeste billeder af Ludovika
Lykken var stor, da Christiane Schaumburg-Müller Aaxman og ægtemanden Daniel Aaxman sidste år blev forældre til en datter.
Lille Ludovika Noël blev født den 19. december 2023, og hun kan dermed fejre sin første fødselsdag torsdag.
I den anledning har hendes stolte mor delt en række bedårende billeder af Ludovika på Instagram.
Christiane Schaumburg-Müller Aaxman skriver i opslaget, at hendes mirakelbarn fylder et år, og at den lille pige har beriget hele familien med nærvær kærlighed og fællesskab.
Den 42-årige tv-vært fortæller, at Ludovika er en lattermild pige, og at smilet på hendes læber siger alt.
Hun understreger, at hun elsker sin datter til månen og tilbage.
På billederne kan man se, at Ludovika har tykt, mørkt hår og store blå øjne.
På det første billede i opslaget er den lille pige iført en rødternet kjole og har røde sløjfer i håret.
Der er sket meget, siden Christianes datter var nyfødt.