29. dec. 2009
Af af Preben Petersen
Claus Elgaard skriver bog om sit ulykkelige liv
Claus Elgaard udgiver en bog sidst i januar.
Foto: Peter Grosen
Vi kender ham som udadvendt og velforberedt TV2-vært, men der er mere bag facaden.
Livet som indsats. Sådan hedder den bog, som TV2-værten Claus Elgaard udgiver på forlaget Lindhardt og Ringhof sidst i januar. Bogen handler om hans eget liv, som på mange måder har været både dramatisk og ulykkeligt.
Bogens titel hentyder især Claus Elgaards kamp mod ludomani - en sygdom, han led af i en grad, så hans tanker og handlinger kun kredsede om at spille hasard. Han fortæller i bogen, at han sågar spillede kasino på nettet under en direkte udsendelse.
I bogen kan man også læse om Claus Elgaards ulykkelige barndom og problemer med kærligheden.