5. mar. 2008
Af af Signe Ravn

Cowell nægter Viagra-brug

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/simon-cowell/cowellterriny.jpg
American Idol-dommer Simon Cowell har sagt nej til at være frontfigur for potens-pillen Viagra.

Simon Cowell har, overfor Glamour Magazine, løftet sløret for en reklame, som han aldrig vil medvirke i. Firmaet bag potens-pillen Viagra har ellers tilbudt Cowell to millioner dollars for at promovere pillen.

Men det skulle Cowell, der i forvejen er mangemillionær, ikke nyde noget af. Og han skulle efter sigende have givet sin agent følgende besked:

"Det er en f…ing fornærmelse!"

Om det var lønnen eller produktet, der var en fornærmelse, skal vi ikke spå om.

Vi kan blot konstatere, at "American Idol"-dommeren ellers ikke er bange for at hjælpe naturen på vej. Han har tidligere indrømmet at bruge platform-sko for at se højere ud, og han er stor fan af botox-behandlinger. Men Cowell nægter altså foreløbig at have brug for hjælp på lagenet.

Læs mere om: