14. nov. 2024
Af Karina Didriksen

Da Rasmus Bjergs datter foreslog det, måtte han lige hive i håndbremsen

Rasmus Bjerg.
Rasmus Bjerg.
Foto: Hanne Juul
Skuespilleren Rasmus Bjerg måtte skuffe datteren, da hun var hjemme fra efterskole.

Rasmus Bjerg elsker at hygge med familien i juletiden, men det kan også blive lidt for tidligt.

Det måtte hans yngste datter, Ella, sande, da hun pludselig vendte hjem og var i julehumør.

- Min datter på 16 år var hjemme den her weekend fra efterskolen, og hun spurgte, om vi ikke skulle pynte op til jul, fortæller Rasmus Bjerg til BILLED-BLADET og tilføjer med et grin:

- Men der måtte vi lige hive i håndbremsen!

Den 48-årige skuespiller og hustruen Helle var slet ikke klar til at finde julepynten frem.

- Ella ville have pyntet op nu, men det var der ikke lige nogen, der orkede. Vi sagde, at vi altså lige venter et par uger, lyder det med et smil fra Rasmus Bjerg.

Han og hustruen Helle har fire børn, Anna, 22, Villads, 21, Valder, 19, og Ella på 16 år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-14/20220202-MR-Vildmaend-013.jpg
Rasmus Bjerg og hustruen Helle med deres fire børn, Anna, Villads, Valder og Ella.
Foto: Mikael Rieck

Rasmus Bjerg kan opleves i sæson 2 af ”LOL: Den der ler sidst”, der har premiere på Prime Video den 29. november.

Her skal 10 komikere konkurrere om ikke at komme til at grine.

Læs mere om: