Dennis Knudsen måtte tage hjem fra Thailand: Her er årsagen

Onsdag 26. februar landede Dennis Knudsen med sine tre børn. Lucas, Noah og lillesøster Aura med flyveren i Danmark.
Farmand Dennis har erhvervet sig en bolig i Thailand, hvor hans plan er at bo med sine børn i de kolde vintermåneder og så bo i Danmark forår og sommer.
Efter to måneder i den nye bolig i Thailand, har Dennis Knudsen dog være nødt til at pakke sig selv og sine tre børn sammen og flyve hjem til Danmark.

Hjem for at tage kørekort
”Børnene har skoleferie i to uger. Måtte bare hjem, for nu kan jeg nemlig starte på at tage mit kørekort igen.
Det har været savnet meget, og skal buge bil meget snart”, skriver Dennis Knudsen på sin Instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe indhold fra.

I forbindelse med en episode ved Molslinjen i sommeren 2023 fik Dennis Knudsen ved retten i Aarhus i december 2023 frakendt sit kørekort i et år og konfiskeret sin bil.
Senere blev der – i forbindelse med en tidligere færdselsforseelse, der kom for retten, lagt yderlige et halvt år til frakendelsen af kørekortet.
Men nu må Dennis Knudsen altså starte på at generhverve sig sit kørekørt, og det glæder han sig naturligvis til.
Og nu er han tilbage i Korsør med sine tre børn.

Der sker så meget nyt og spændende, slutter han opslaget.