1. nov. 2024
Af Maria Hoang

Dennis Knudsen mindes tragisk årsdag med ord, der går lige i hjertet

Dennis Knudsen.
Dennis Knudsen.
Foto: Gregers Overvad
Dennis Knudsens mindes toårsdagen for sin datters død med hjerteskærende, men også håbefulde ord.

For to år siden vågnede Dennis Knudsen til sit livs mareridt.

Han fandt sin ene tvillingedatter livløs, og det viste sig, at lille Naomi, der kun var syv uger gammel, var død af uforklarlig vuggedød.

På toårsdagen for Naomis død deler kendisfrisøren et opslag på Instagram, hvor han mindes sin elskede datter, der døde alt for tidligt.

– Kære, elskede Naomi. Det er i dag to år siden, du tog videre. Du er elsket og savnet hver dag, men vi elsker dig, for du viser dig for os, indleder han i et længere skriv, som han har delt med en række billeder på Instagram.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-01/20240805_2GO7447.ARW_.jpg
Dennis Knudsen er far til Lucas, Noah og Aura.
Foto: Gregers Overvad

Kendisfrisøren fortæller, at datteren blandt andet viste sig som en stjerne på himlen, da han tog hjem fra hospitalet efter datterens død, ligesom hun også viste sig som en solstråle på den dag, hun blev bisat.

– Du er lige her og sammen med os hver dag. Dog i en anden dimension. Aura, Noah, Lucas og far har det godt. For det har du også. Vi elsker dig, afslutter han i det rørende opslag.

Du kan se Dennis Knudsens opslag på Instagram.

Læs mere om: