Dennis Knudsen: Sådan er jeg som far
Dennis Knudsen har hænderne fulde som nybagt solofar til lille Lucas på godt 14 dage. Men det er præcis sådan, den 56-årige kendisfrisør ønsker det.
I 20 år har han kæmpet for at blive far, så nu hvor det er sket, vil han gerne være tæt på sønnike og har ikke planer om at ansætte en aupair.
- Jeg er jo blevet far for selv at passe Lucas. Jeg vil gerne være sammen med ham, siger lykkelige Dennis Knudsen.
Dennis Knudsen støttet af familie og venner
En gang om ugen får han hjælp af en rengøringsmand til det praktiske, men ellers klarer Dennis sig med hjælp fra familie og venner. De står på spring med støtte, og det sætter den nybagte far stor pris på.
- Undervejs i graviditeten dukkede angsten op, da det gik op for mig, at det var alvor. Men nu hvor jeg er sammen med Lucas, føles det hundrede procent rigtigt, og alle mine bekymringer er væk.
- Selvfølgelig kan jeg blive usikker, fordi jeg er helt ny i farrollen, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg nok skal klare det, fastslår Dennis Knudsen.
Se de skønne fotos af lille Lucas og læs et stort interview med Dennis Knudsen i BILLED-BLADET nr. 27, som er på gaden nu.