Dennis Knudsens trøstende ord til Susse Wold
- Jeg vil mindes Bent både via mit arbejde og som privatperson.
Sådan lyder ordene fra Dennis Knudsen, da BILLED-BLADET fanger ham på mobilen tirsdag 12. november efter den triste nyhed om Bents Mejdings bortgang.
Dennis Knudsen har adskillige gange stylet både Bent Mejding og Susse Wold til deres roller som skuespillere og har også privat været tæt på ægteparret.
Her er Susse Wold 7. september 2019, hvor hun var med som gæst, da Dennis Knudsen holdt barnedåb for sin ældste søn Lucas.
Et smukt ægteskab
- I den forbindelse vil jeg gerne takke for at have fulgt deres smukke ægteskab, der nu desværre er slut, lyder det fra en trist Dennis Knudsen.
Her er Bent Mejding ved sin elskedes side, da Susse Wold i 2019 fik tildelt Teaterflisen på Frederiksberg.
Dennis Knudsen var godt var klar over, at Bent Mejding havde skrantet et stykke tid.
En stor buket
- Jeg kondolerer og sender mine varmeste, kærlige tanker til Susse. Jeg ved ikke, hvornår Bent skal begraves, så derfor ved jeg heller ikke, om jeg kan deltage, siger Dennis Knudsen og forklarer:
- I morgen rejser jeg en uge til Thailand, men hvis jeg ikke er hjemme i Danmark til det sidste farvel, sender jeg en stor buket.
Efter en lille pause med stilhed i røret tilføjer Dennis Knudsen:
- Det er jo skrækkeligt, så mange dødsfald, der har været på det sidste. Og nu også Bent Mejding. Det er sørgeligt.