Det var nær gået grueligt galt: Pilou Asbæk hastet til hospitalet efter møde med dronningen
Der var en gang, hvor man uden betænkeligheder røg alle steder, og hvor askebægre stod propfyldte på bordene.
Af selvsamme årsag var det nær gået grueligt galt for skuespiller Pilou Asbæk, der i en alder af otte måneder var ved at blive kvalt i et cigaretskod foran dronning Ingrid.
Det fortæller Patricia Asbæk i sin nye bog ”Skal åbnes ved min død”, ifølge SE og HØR.
– På en eller anden måde kom Pilou for tæt på et askebæger og puttede et cigaretskod i munden. Jeg prøvede at få det gravet ud, samtidig med at jeg skulle bevare værdigheden over for dronningen, mens Pilou blev mere og mere rød i hovedet, skriver Pilou Asbæks mor i bogen, ifølge mediet.
Patricia og Jacob Asbæk havde et galleri i indre København, som flere prominente kunder, herunder dronning Ingrid, med jævne mellemrum aflagde et besøg.
Det lykkedes Patricia Asbæk af få halvdelen af skoddet ud af munden på sit lille barn, men resten havde baby-Pilou slugt, og de var derfor nødt til at aflægge skadestuen et visit.
I bogen fortæller Patricia Asbæk, at Jesper Bruun Rasmussen, fra Auktionshuset Bruun Rasmussen, kom ind i samme øjeblik, og dronnigen gav ham straks besked på at fragte mor og søn til hospitalet.
Dagen efter skulle dronningens hofdame angiveligt have ringet for at høre, hvordan det stod til med lille Pilou, der heldigvis blev udskrevet fra hospitalet efter nogle timers undersøgelse.
”Skal åbnes ved min død” blev udgivet i slutningen af oktober måned, og den 2. november afholdt Patricia Asbæk bogreception for at fejre udgivelsen.
Her var både venner, familie og kendte gæster mødt talstærkt op.
Patricia og Jacob Asbæk har sønnerne Thomas, Martin og Pilou, der alle var mødt op for fejre deres mors bogudgivelse.
Du kan læse hele artiklen her.