26. sep. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen, Marianne Singer

Dot Wessman fik travlt efter dansetræning: Ville ikke gå glip af særlig aften

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Video: Lars H. Laursen
Dot Wessman måtte skynde sig fra dansetræningen for at være med til den store fejring af Børsens 400-års jubilæum.

I disse dage er Dot Wessman i fuld gang med dansetræningen op til fredagens ”Vild med dans”-show.

Men torsdag aften var der noget helt andet på programmet for nydanseren.

Sammen med sin mand Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, var hun inviteret til gallamiddag i anledning af Børsens 400-års jubilæum.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-26/190A0988.jpg
Morten Messerschmidt med hustruen Dot Wessman
Foto: Mikael Rieck

Da BILLED-BLADET mødte hende på den røde løber i Moltkes Palæ inden festen, lagde hun ikke skjul på, at hun havde skyndt sig direkte fra danselokalet for at nå til festen.

– Jeg tænkte, at Børsens 400-års, det er jo fantastisk. Det vil man ikke gå glip af. Så vi dansede lidt hurtigere og kom afsted til det her, sagde en begejstret Dot Wessman.

Dot Wessman deltog i festlighederne sammen med kongeparret, en lang række toppolitikere og erhvervsfolk.

Læs mere om: