29. okt. 2024
Af Pelle Rigtrup

DR laver også om i sendeplanen: Mindes Ulf Pilgaard med dokumentar og ikonisk rolle

Ulf Pilgaard.
Ulf Pilgaard.
Foto: Søren Jul Lamberth
Både i dag og i morgen kan du se Ulf Pilgaard på DR2 - her kan du blandt andet få et gensyn med en af hans mest mindeværdige roller.

Den folkekære og sjove skuespiller Ulf Pilgaard er død i en alder af 83 år.

I kølvandet på nyheden om hans død er det væltet ind med kondolencer, men også i fjernsynet markeres det, at Ulf Pilgaard ikke er her længere.

Som du kan læse om i artiklen herunder, har TV 2 Charlie valgt at mindes ham med to helt særlige programmer - men de er ikke alene.

DR mindes således også den nu afdøde skuespiller - og de gør det endda to dage i træk.

I aften klokken 20.00 kan du følge Ulf Pilgaards sidste sæson i Cirkusrevyen i dokumentaren "Ulfs store finale" på DR2.

Og i morgen venter der et gensyn med en af hans mest ikoniske og mindeværdige roller.

For klokken 20.00 viser DR2 gyseren "Nattevagten", hvor Ulf Pilgaard spiller en af de bærende roller.

Filmen fik sidste år en efterfølger, hvor Ulf Pilgaard også medvirkede og var med til premieren på filmen.

Ulf Pilgaard sammen med Nikolaj Coster-Waldau, der også medvirker i de to "Nattevagten"-film.
Ulf Pilgaard sammen med Nikolaj Coster-Waldau, der også medvirker i de to "Nattevagten"-film.
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: