16. sep. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Dybt rørt Flora Ofelia sætter rekord igen: Kunne slet ikke forstå det

Flora Ofelia
Flora Ofelia
Foto: Lars H. Laursen
19-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl blev rørt, da hun endnu engang satte rekord og modtog talentpris som den yngste nogensinde.

Søndag aften gjorde hun det igen.

Den bare 19-årige skuespiller Flora Ofelia Hofmann Lindahl vandt søndag aften Lauritzen-talentpris ”Believe in you” som den yngste nogensinde.

Og det er langtfra første gang, at den unge stjerneskuespiller sætter rekord som den yngste prismodtager.

I 2021 satte hun rekord, da hun som bare 15-årig vandt en Robert for bedste kvindelige hovedrolle i DR-serien ”Ulven kommer”.

Nu kan hun føje endnu en pris til samlingen, og da den unge skuespiller tog imod den, pressede tårerne sig på.

– Jeg er så utroligt taknemmelig og så utroligt rørt. Jeg fik at vide for tre-fire måneder siden, at jeg skulle modtage dette legat, og jeg må være ærligt sige, at jeg troede faktisk, de havde fået forkert nummer. Jeg kunne simpelthen ikke forstå det. Så det er meget mærkeligt for mig at stå her nu, lød det fra Flora Ofelia på scenen ifølge Her&Nu.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-16/20240915_LL23729.jpg.jpg
Flora Ofelia
Foto: Lars H. Laursen

Den unge skuespiller lagde ikke skjul på, at hun trods sin unge alder har stået i en svær periode i sit liv, og derfor var hun meget taknemmelig over anerkendelsen.

– Den varede meget lang tid, og det er faktisk præcis et år siden i dag. Det at stå her nu, et år efter, og modtage en pris, der hedder "Believe in you", er meget stort for mig, og jeg er så overvældet og taknemmelig for, at der er nogen, der tror på mig, sagde hun på scenen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-16/MixCollage-16-Sep-2024-10-21-AM-3873.jpg
Flora Ofelia
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: