
Emil Midé og Louise er blevet forældre igen: Hvad skal den lille hedde?

”Made in Caribbean”, skrev Emil Midé Erichsen forleden til et billede på Instagram, hvor man kunne se en lille babyfod.
Foden tilhører det nyeste skud på stammen hos Emil Midé Erichsen og hustruen Louise.
De er i forvejen forældre til sønnerne Hugo, 6, og Rumle, 3, som altså nu er blevet storebrødre i marts.
Emil Midé Erichsen har over for BILLED-BLADET sat ord på den lykkelige nyhed.
- Det føles bare naturligt at udvide flokken med én til, og det er fuldstændig, som jeg kender det fra min egen opvækst, hvor vi også har været tre brødre, fortæller Emil, som jo har brødrene Theis og Alfred, til BILLED-BLADET.
Hvad lillebror skal hedde, ved de ikke helt endnu, fortæller han.
- Hvem den lille ligner, er ikke til at se. Han er helt sin egen, og når han bliver lidt ældre, er det nemmere at se nogle træk. Og vi skal lige lære ham at kende, før vi véd, hvad han hedder, siger den nybagte far.


