Endelig skete det: Dennis Knudsen tager springet
Som frisør og makeupartist har Dennis Knudsen naturligvis et specielt forhold til frisurer.
I lang tid har Dennis Knudsen personligt kørt en stil med langt hår.
Blandt andet fordi han som far til tre små børn ikke har haft så meget tid til sit eget hår.
Til gengæld har han lavet masser af flotte frisurer på sine kunder i sin salon i Korsør.
Lokkerne faldt
Men nu skete det endelig! Dennis Knudsen har selv været i frisørstolen og har taget springet.
Han har fået klippet de lange lokker af og viser sit nye look på Instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at citere fra.
Så nu er Dennis Knudsen som forandret med en ny, frisk korthårsfrisure.
Forhåbentlig kan de tre børn, Lucas på fire, Noah på to og lille Aura, der fylder ét år den 15. september, kende deres forandrede farmand.