3. feb. 2018
Af Karina Didriksen

Eva Harlou om Martin Jørgensen: Sådan går det med kærligheden

Eva Harlou.
Eva Harlou.
Foto: Jeppe Michael Jensen
Eva Harlou er lykkelig sammen med kæresten Martin Jørgensen, og også hendes to børn er glade for ham.

Eva Harlou har i to år dannet par med Martin Jørgensen, og kærligheden blomstrer stadig.

- Vi er ikke flyttet sammen, men vi bruger rigtig meget tid sammen og har det rigtig godt. Så alle er glade, og det er dejligt, fortalte den tidligere TV-vært med et smil til BILLED-BLADET under Stasias modeshow.

Også Eva Harlous to børn fra ægteskabet med musikeren Thomas Troelsen, Christian på ni år og femårige Marie, har det godt sammen med Martin.

Jeg er vildt glad

- Børnene er meget glade for ham, og det betyder utroligt meget, sagde Eva Harlou og understregede, at børnene er hendes et og alt.

Den 41-årige arkitekt har travlt for tiden med at promovere sine nye designs i udlandet, og det indebærer en del rejser. Heldigvis går det ikke ud over børnene.

- Jeg får det til at passe, for der er jo både deres far, Thomas, og så har jeg en sød mor, fortalte Eva Harlou og tilføjede:

- Jeg er bare vildt glad. Jeg har travlt på den rigtig gode måde, og jeg forsøger at gøre et slag for dansk design i udlandet.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-15858_0.jpg
Foto: Jeppe Michael Jensen

Læs mere om: