27. mar. 2010
Af af Helle Skram de Fries
Facts om Pernille Rosendahls finalekjole
Pernille Rosendahl lagde krop til en kjole fra Stasia.
Foto: Birger Storm
X Factor-dommeren har fået sin drømmekjole fremstillet specielt til lejligheden
Selv om The Storm-sangerinden og X Factor-dommeren Pernille Rosendahl er velsignet med en krop, der gør, at hun kan bære de fleste kjoler uden at falde helt igennem, så var hun alligevel usædvanligt flot, da hun satte sig til rette i Parken for at føre sin finalist Thomas igennem finalen.
Pernille Rosendahl havde fået fremstillet sin fantastiske kjole af designeren og stylisten Stasia. Kjolen er haute couture besat med Swarovski-krystaller, og den er lavet specielt til Pernille - specielt til lejligheden.
Stasia har i øvrigt også designet kjoler til de tre Fireflies-piger, der røg ud af konkurrencen lige inden den store finale.