9. nov. 2024
Af Marianne Singer

Farvel til Morten Stig Christensen: Rørende indslag under bisættelsen

Morten Stig Christensen.
Morten Stig Christensen.
Foto: Krestine Havemann
Der bliver spillet smukke salmer til bisættelsen af Morten Stig Christensen lørdag i Odense Domkirke.

Når familie og venner lørdag eftermiddag tager afsked med håndboldlegenden Morten Stig Christensen sker det ved en stemningsfuld bisættelse i Odense Domkirke.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-09/190A9863.jpg
Forsiden af programmet for Morten Stig Christensens bisættelse.
Foto: Mikael Rieck

Smukke salmer

Undervejs vil der blive spillet smukke salmer, som "Du som har tændt millioner af stjerner" med tekst af Johannes Johansen og musik af Erik Sommer.

Samme salme blev sunget af sangerinde Dorthe Gerlach ved Ulf Pilgaards bisættelse fredag.

Ifølge BIBzoom hviler der en atmosfære af taknemlighed og glæde ved livet over "Du som har tændt millioner af stjerner".

Salmen formulerer først og fremmest en tro på Gud, men der ligger også et budskab om at vi skal huske at dele glæden, tilgivelsen og livet med andre mennesker.

En fanfare

Også salmen "Tænk, at livet koster livet" bliver spillet under gudstjenesten.

Ifølge Højskolesangbogen.dk indeholder de første linjer hele digtets idé: Prisen for livet er livet, for livet bærer døden i sig.

Med næsten ordsprogsagtig karakter virker disse linjer som en fanfare, et forundringsråb over det under, som livet er.

Ud fra den bevidsthed vælder billeder af glæde i næsten beruselse frem til kulminationen i sidste strofe.

Læs mere om: