Festlig dansk-amerikansk cocktail reception: Ambassadører, adelige, modeller og kunstnere hyldede dansen
Fornemme kendte personligheder strømmede til Det Kongelige Teater fredag aften, da de dansk-amerikanske søstre, Lisa og Michelle Resling Halpern, inviterede til cocktail reception før uddelingen af den prestigefyldte pris "Årets danstalent" udnævnt af Neel Resling Halpern Fonden, opkaldt efter deres mor.
Se de mange gæster til den festlige reception øverst i artiklen
Inviteret til forestilling
En perlerække af prismodtagere gennem årene omfatter blandt andet Ulrik Birkkjær, Ida Praetorius, Peter Bo Bendixen,Kristoffer Sakurai,Selene Munoz,Sebastian Kloborg, Gregory Dean,Astrid Elbo,Thomas Lund, Gudrun Bojesen. Alban Lendorf og Tara Schaufuss.
Efter receptionen og en Q & A blev alle gæsterne inviteret ind for at se den anmelderroste danseforestilling "Blodbryllup" på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.
Neel Resling Halpern Fonden blev i 1997 oprettet af den amerikanske forretningsmand Mike Halpern til minde om
hans danske hustru, Neel Resling Halpern og hendes livslange arbejde for dansk ballet i Danmark og i USA.
Fonden har siden uddelt rejselegater til talentfulde dansere og koreografer med base i Danmark.
De to døtre Lisa og Michelle driver nu fondens arbejde med at støtte dansen videre.