19. mar. 2025
Af Louise Rømer

Anders Matthesen afslører stort vægttab

Anders Matthesen.
Anders Matthesen.
Foto: Hanne Juul
I forbindelse med rollen som Tommy Seebach i "Under stjernerne på himlen" har komikeren tabt adskillige kilo.

Tirsdag aften var der gallapremiere på den nye spillefilm "Under stjernerne på himlen", der handler om musikeren Tommy Seebachs liv.

I de bærende roller ses Neel Rønholt og Anders Matthesen.

Og netop Anders Matthesen afslørede, at han har forberedt sig grundigt til rollen. Intet mindre end 20 kilo er røget, så han kunne fremstå som en troværdig udgave af den folkekære sanger.

Anders Matthesen og Neel Rønholt.
Anders Matthesen og Neel Rønholt.
Foto: Hanne Juul

- Når man er lidt lille og godt i stand, så kommer man jo til at se endnu lavere ud, end man er i forvejen, og Tommy var jo endnu højere end mig, så vidt jeg ved. Så vi tænkte, at hvis nu jeg slanker mig lidt ind, så kan det være, jeg på en eller anden måde kan gå for at være lidt højere, sagde han til Ekstra Bladet.

Det var instruktøren Kasper Gaardsøe, der kom med idéen til vægttabet.

Og Anden var klar på udfordringen, hvilket altså resulterede i et solidt vægttab på 20 kilo.

Anders Matthesen i 2021.
Anders Matthesen i 2021.
Foto: Mikael Rieck

Mere om: