Anne-Grethe Bjarup Riis har sat sin herskabslejlighed i hjertet af København til salg
I over tyve år har skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis og ægtemanden Bo Riis boet i stuelejligheden på Østerbro, men nu skal det være slut.
Parret har sat herskabslejligheden til salg for lige knap 11 millioner. Det skriver Se og Hør.
Lejligheden, som har 166 kvadratmeter boligareal, er fra 1889 og har fire soveværelser, hvilket sikkert har været perfekt for Anne-Grethe Bjarup Riis og Bo og deres to fælles børn, Yrsa og Gilbert, og hendes søn fra et tidligere forhold, Osvald.
Og området, den lækre lejlighed ligger i, fejler heller ikke noget, står der i salgsannoncen.
”Velkommen til én af de absolut mest attraktive adresser på Østerbro. Den smukke og brostensbelagte Willemoesgade byder på ro og fred i smørhullet af København med Søerne for enden af gaden” og ”Willemoesgade er én af de absolut mest interessante adresser på Indre Østerbro, grundet den hyggelige atmosfære i gaden, ro og fred i gadebilledet. Søerne for enden af gaden samt masser af caféer, restauranter og indkøbsmuligheder i nærområdet. Du kan løbe dig en tur på Kastellet eller tage en svømmetur i Nordhavn”.
Prisen for Anne Grethe Bjarup-Riis og Bos lejlighed er 10.995.000 kr.
Se billederne af herskabslejligheden ved at klikke her.