Asta Björk og Sebastian Bull: Næsten flyttet sammen
”Vild med dans” kan føre til meget og for Sebastian Bull, der fik 26-årige Asta Björk som dansepartner sidste efterår, førte det til den helt store kærlighed.
Lykken lyste da også ud af den dygtige skuespiller, da han onsdag 17. april mødte op i Imperial i København til premiere på filmen ”For Evigt”.
Her fulgtes han dog ikke med sin elskede, men men vennen Lasse Hoffmann Fogelstrøm.
De spillede sammen i Thomas Vinterberg-filmen "Jagten", hvor de begge var sønner til Mads Mikkelsens hovedrolle.
En lille familie
Om forholdet til Asta Björk fortalte en jublende Sebastian Bull:
- Vi er så lykkelige og elsker af vågne op sammen.
Parret er ikke sådan rigtig flyttet sammen, men næstten noget der ligner.
- Vi har stadig hver vores lejekontrakt, men vi er meget sammen, lød det fra Sebastian Bull.
- Og så er jeg blevet kattefar, så vi er nærmest en lille familie, afslørede han med et grin og hentydede til Astas kat, som også er flyttet ind i hans hjerte.
Passioneret og dygtig
Sebastian Bull har også brugt en del tid på filmen ”Vogter”, hvor han spiller overfor Sidse Barbett Knudsen.
Asta Björk knokler på med sit medicinstudie.
- Hun er den mest passionerede, jeg kender, og hun er så pissedygtig, lyder det fra en både stolt og forelsket Sebastian Bull.