30. okt. 2024
Af Helle Skram de Fries

Birgitte Raaberg efter Erik Clausens død: Troede jeg skulle møde ham i næste måned

Birgitte Raaberg.
Birgitte Raaberg.
Foto: Søren Jul Lamberth.
Den 70-årige skuespiller var overrasket over den triste nyhed om Erik Clausens bortgang.

- Jeg har lige hørt det, lyder det fra Birgitte Raaberg, da BILLED-BLADET fanger hende på mobilen efter nyheden om Erik Clausens dødsfald.

De to spillede i 1984 sammen i filmen ”Midt om Natten”, hvor Birgitte Raaberg havde rollen som Susan Himmelblå, og Erik Clausen spillede Arnold og Kim Larsen Benny.

- Det er jo mange år siden, men jeg besøgte Erik Clausen for cirka halvandet år siden i hans hjem på Vesterbro, fortæller Birgitte Raaberg.

Birgitte Raaberg.
Birgitte Raaberg.
Foto: Søren Jul Lamberth.

- Her fik vi en super god sludder, og han spillede på harmonika. Han var en gudsbenådet gøgler.

Troede vi skulle mødes

- Jeg troede faktisk, jeg skulle møde ham igen om lidt. Nordisk Film holder en 100 års fødselsdagsfest for Erik Balling i næste måned.

- Jeg sikker på, Erik Clausen var inviteret, men det nåede han altså ikke, konstaterer Birgitte Raaberg.

- Erik Clausen havde et kæmpe kreativt drive, som jeg har stor respekt for. Og han har lavet rigtig mange ting, så han kan kun være tilfreds med sit liv, og det han har udrettet.

Her er Erik Clausen i 2023, hvor han modtog en Æres-Bodil 2022 for sit lange virke i dansk film.

Erik Clausen.
Erik Clausen.
Foto: Birger Storm.

- Han var intens, havde nærvær og nu’ets kraft. Det er der brug for i dag – nærvær. Det er trist, han ikke er her længere, konkluderer Birgitte Raaberg.

Erik Clausen.
Erik Clausen.
Foto: Birger Storm.

Erik Clausen døde 30. oktober 82 år gammel. Så sent som 30. august 2024 deltog Erik Clausen i uddelingen af årets "Teaterflisen" på Frederiksberg.

Her fik han sig en hyggelig sludder med modtageren af årets Teaterflisen, Jytte Abildstrøm.

Erik Clausen og Jytte Abildstrøm.
Erik Clausen og Jytte Abildstrøm.
Foto: Hanne Juul.

Læs mere om: