Bodil Jørgensen: At være mor er min største rolle

At tage tingene helt, som de kommer, må være et af skuespiller Bodil Jørgensens valgsprog. Hun var 35 år, da hun fik sit første barn, 47 år da hun fik sit sidste, og nu skulle hun blive 52 år, før hun kunne annoncere sin debut på scenen i Tivoli. Det bliver i rollen som Blanche i lystspillet Den grønne elevator, der får premiere til næste år, hvor Bodil Jørgensen skal drikke sig fra sans og samling på scenen i selskab med medspilleren Tommy Kenter.

- Det er en sen Tivoli-debut, men det er jo nok, fordi jeg er så tung i røven, og lystspillet kræver et vist op-tempo. At jeg har været en sen starter med mange ting har nok noget at gøre med mit jyske sind, og at det, jeg ville var så ekstremt i forhold til det, jeg kom fra. Jeg er ikke et hurtigt menneske, og jeg lever i et langsommere tempo, siger Bodil Jørgensen, der er født og opvokset i Vejen ved Kolding.

At nå på den anden side af de 50 år, har ikke været en sørgmodig begivenhed for skuespilleren men tværtimod, har hun fundet sit rette ståsted i livet.

- Da jeg blev 50 år, var det ligesom, at tingene faldt i hak. Pludselig kunne jeg se meningen med det hele. Det var her, jeg ville være. Jeg blev jo også fejret i dagevis af mine børn, siger Bodil Jørgensen.

Hun tænker sig lidt om, inden hun tilføjer et stille:

- Det er så godt, at jeg har fået de børn.

Dejlige minder med børn

Men der skulle gå 35 år af Bodil Jørgensens liv, før hun sammen med den nu afdøde eksmand Henrik Sartou blev forældre til sønnen Johannes. Det ville nok have givet en del kvinder sved på panden at skulle vente så længe på moderrollen men ikke Bodil Jørgensen.

- Jeg fik dem sent, men jeg har altid kunnet se det forude et sted. Jeg har heller aldrig haft karrieremål, men har taget det hele, som det kommer. Jeg har da senere tænkt over, hvordan det ville have været, hvis jeg ikke have fået dem. Jeg har jo levet et liv uden børn som også var fyldt, men at være mor er klart min største rolle. Der er mange ting, jeg har måttet lægge på hylden, som jeg glæder mig til at kunne igen. Jeg kan jo for eksempel ikke læse en bog eller artikel færdig, siger skuespilleren, der dog glæder sig over, at børnene nu er så store, at hun kan tage dem med på museum.

Børneflokken tæller i dag 16-årige Johannes, ti-årige Østen og lille Rigmor på fire år. Bodil Jørgensen og hendes mand, filmfotografen Morten Søborg, oplever, at poderne bliver alt for hurtigt store, og at det kan være svært at holde fast i minderne.

- Jeg har lyst til at skrive alt ned, de siger. Det virkelig en skam, at jeg efterhånden ikke kan huske, hvem der har sagt hvad, da de var mindre. Men så har jeg jo billederne. Vi sad og kiggede på dem forleden, og det var så dejligt, siger hun.

Vil give noget videre

Men midt i alt glæden, har der også været sorg, for Bodil Jørgensen mistede med kort tids mellemrum begge sine forældre sidste år, og det har været svært at skulle vende sig til at leve uden dem.

- Det er jo noget nyt for mig, at mine forældre er døde. Nu skal jeg vise, hvem jeg er uden dem og efterleve deres livsideal. Jeg synes, at det er ligesom, de står foran mig nu. Det er svært at leve med sorgen. Jeg får lyst til at ringe til dem, og det går op for mig, at det kan jeg ikke, siger hun.

Nu er en af Bodil Jørgensens egen ambition at give noget videre i livet. Både til sine børn, men også som underviser i sit fag.

- Jeg har prøvet at undervise dramaelever, og det er skønt at opleve, hvordan de lytter til, hvad man siger, og gør det, man siger. Det er dejligt at kunne give noget. Jeg elsker jo også at have med små at gøre, siger hun.

Den grønne elevator får Lisbet Dahl som instruktør, og har premiere den 20. februar 2014.