9. maj. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Bodilprisen 2021: Her er alle de glade vindere

Thomas Vinterberg
Thomas Vinterberg
Foto: Dan Mariegaard
Lørdag aften blev årets Bodilstatuetter uddelt, og filmen "Druk" blev den helt store vinder.

Vinderne af årets Bodilfester skulle have været fundet allerede i marts.

På grund af coronakrisen blev showet udskudt til 8. maj, og nu er årets bedste skuespillere, film og meget mere kåret.

Aftenens helt store vinder blev Thomas Vinterbergs "Druk", som løb med sejren i tre kategorier, og så var det en blot 13-årig pige, der vandt statuetten i "Bedste kvindelige hovedrolle" - hun er den yngste Bodilprisvinder nogensinde.

Det er foreningen Danske Filmkritikere, som siden 1948 har stået for den årlige uddeling af Bodilprisen.

https://imgix.billedbladet.dk/0b0f1478-5f9b-4e65-822f-a0410de3bbac.jpg
Thomas Vinterberg og DRUK-kollegaerne
Foto: Dan Mariegaard

Vinderne af Bodilprisen 2021

Bedste Film: 'Druk' af Thomas Vinterberg.

Bedste Kvindelige Hovedrolle: Kaya Toft Loholt for 'En helt almindelig familie'.

Bedste Mandlige Hovedrolle: Mads Mikkelsen for 'Druk'.

Bedste Kvindelige Birolle: Sidse Babett Knudsen for 'Kød og blod'.

Bedste Mandlige Birolle: Lars Brygmann for 'Retfærdighedens ryttere'.

Bedste Dokumentar: 'En splittet familie' af Mira Jargil.

Bedste Amerikanske Film: 'The Lighthouse' af Robert Eggers.

Bedste Ikke-amerikanske Film: 'Portræt af en kvinde i flammer' af Céline Sciamma.

Bedste Fotograf: Louise McLaughlin for 'Vores mand i Amerika'.

Bedste Manuskript: Tobias Lindholm og Thomas Vinterberg for 'Druk'.

Æres-Bodil: De danske biografer.

Sær-Bodil: Instruktør og producer Katja Adomeit.

Henning Bahs Prisen: Scenograf Rie Lykke for 'Vores mand i Amerika'.

Arbejdernes Landsbank Talentprisen: Instruktør Malou Reymann for 'En helt almindelig familie'.

Se billederne af alle de kendte gæster på den røde løber i galleriet herunder:

GALLERI: Rød løber Bodilfest 2021 (Aller media)

Læs mere om: