Dansk film med Jens Jørn Spottag nomineret til en Oscar
Det er netop blevet offentliggjort, hvilke film der i år skal dyste om en Oscar-pris, og Danmark er med på listen.
Den danske kortfilm ”Ridder Lykke” af instruktøren Lasse Lyskjær Noer er blevet nomineret i kategorien ”Bedste kortfilm”. Det skriver B.T.
I filmen medvirker kendte, danske navne som Jens Jørn Spottag, Jesper Lohmann og Dick Kaysøe.
De kan altså alle glæde sig over, at de er med i en film, som har mulighed for at vinde en af de eftertragtede priser ved årets Oscar-show i Los Angeles.
”Ridder Lykke” handler om Karl, der ankommer til kapellet for at tage afsked med sin pludseligt afdøde kone, Karen.
Karl kan ikke få sig selv til at åbne kisten og erkende sit tab af sin elskede Karen. Han har ingen børn, og venner var noget Karen tog sig af, så nu er han alene.
Undervejs møder han Torben, håndterer sin sorg på en helt anden måde og sender Karl ud på en indre rejse.
Det er fire år siden, at Danmark sidst var nomineret til en Oscar i kortfilm-kategorien. Det var for ”Silent Nights” i 2017.
Oscars 2024 afholdes natten mellem den 10. og 11. marts og sendes direkte på TV 2.