Læs også
Trine Dyrholm fejret af dronning Margrethe
En lykkelig Trine Dyrholm slog søndag aften sin egen rekord, da hun vandt sin 10. Robert-statuette ved Robert Prisen 2020 i København.
Det var for Årets kvindelige hovedrolle i den anmelderroste film ”Dronningen”.
Desværre havde den 47-årige dronning af dansk film ikke mulighed for at fejre sejren med sin ægtemand, Niclas Bendixen.
- Min mand er desværre blevet syg. Han skulle ellers have været med i dag, fortalte Trine Dyrholm til BILLED-BLADET under prisfesten.
I stedet festede hun med resten af holdet bag ”Dronningen”, som også vandt prisen for Årets danske spillefilm.
Trine Dyrholm har været nomineret til en Robert 19 gange, og i år var det altså 10. gang, at hun kunne stå med statuetten i hånden.