Det var noget af en overraskelse: Vild med dans-vinder skal spille Keld Heick i ny Seebach-film
Den seneste tid har optagelserne til filmen ”Under stjernerne på himlen” været i fuld gang, og som man måske kan gætte, handler den om Tommy Seebach.
Han fik et kæmpehit med ”Disco Tango” tilbage i 1979, og siden blev han en af dansk popkulturs største stjerner.
I den nye film om Tommy Seeabch kommer man tæt på musikeren, ligesom man også møder nogle af hans kendte venner og kollegaer; herunder Keld og Hilda Heick.
Det har længe været kendt, at Anders Matthesen skulle spille Tommy Seebach, og nu er resten af rollelisten blevet offentliggjort. Det samme gør sig gældende for de første billeder fra filmen.
Det er Caspar Phillipson, der tidligere har vundet ”Vild med dans”, og som senest har været aktuel i ”Orkestret”, der skal spille Keld Heick.
Herunder kan man se, hvordan han ser ud i rollen som Keld Heick, der sidder og spiller på sit klaver.
Der er premiere på ”Under stjernerne på himlen” den 20. marts 2025.