21. dec. 2022
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Endelig er der nyt: Netflix-film med Christopher i hovedrollen har fået titel

Christopher
Christopher.
Foto: Jesper Sunesen
Sidste år løftede Christopher sløret for, at der var mere skuespil på vej fra sangeren. Nu afsløres der mere om den nye film.

Der er godt nyt for alle, der har glædet sig til at høre mere om det filmprojekt den danske sanger Christopher, han allerede sidste år løftede sløret for, at han var en del af.

Nu melder streaminggiganten, Netflix, om gode nyheder i 2023 i en pressemeddelelse.

I løbet af året er der nemlig premiere på netop den film, Christopher, har været en del af sammen med filminstruktør Mehdi Avaz.

Filmen har fået titlen ”A Beautiful Life”.

Den handler ifølge Netflix’ pressemeddelelse om den unge fisker, Elliott, der har en helt ekstraordinær sangstemme. Han får sit livs chance, da han til en fest, bliver opdaget af den højt profilerede manager, Suzanne.

Og det er netop rollen som fiskeren Elliott, Christopher har fået lov til at kaste sig over.

Foruden at være sangerens blot anden spillefilm, så er det hans første som reel hovedrolleindehaver.

På Instagram har Christopher også selv lagt et opslag op om nyheden. Her skriver han, at han selv har været med under hele tilblivelsen og processen af filmen, og at det har været en af de mest udfordrende ting, han nogensinde har lavet. Noget han er meget stolt af.

Hvem der ellers er på rollelisten, og hvornår filmen kan ses fra, er endnu ukendt.

Læs mere om: