Esben Smed i ny kæmperolle
100.000 eksemplarer er blevet solgt af den anmelderroste bog ”Ser du månen, Daniel”, som i 2016 var med til at indbringe forfatter Puk Damsgaard den prestigeylfdte journalistpris, Cavlingsprisen.
Den handler om journalisten Daniel Rye, der bliver taget til fange af Islamisk Stat, og nu er bogen blevet filmatiseret.
Han sad som gidsel i 398 dage.
Esben Smed i ny stor rolle
I hovedrollen ses stortalentet Esben Smed, der blandt andet er kendt fra ”Bedrag” og ”Lykke-per”.
Traileren til ”Ser du månen, Daniel” er netop blevet offentliggjort og giver det første indblik i, hvordan Daniel Rye kæmper for sit liv i fangenskab, mens familien hjemme i Danmark gør, hvad de kan, for at imødekomme Islamisk Stats krav til løsladelsen af Daniel Rye.
Derudover møder man den danske gidselforhandler Arthur, der spiller en nøglerolle mellem Daniels familie og ISIS.
Anders W. Berthelsen bag kameraet
Filmen er instrueret af Niels Arden Oplev og co-instrueret af Anders W. Berthelsen, der for første gang skal stå bag kameraet, og som også spiller med i filmen.
Foruden Esben Smed medvirker blandt andre også Jens Jørn Spottag og Sara Hjort Ditlevsen.
”Ser du månen, Daniel” får biografpremiere den 29. august.
Se traileren til filmen her