29. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Fejrer 20-års jubilæum: De kendte strømmer til stor prisfest på Sydfyn

Lars Ranthe, Mette Frederiksen, Søren Malling, Mia Lyhne, Rasmus Bjerg og fru Helle.
En lang række kendte danskere har taget turen til Sydfyn for at deltage i SVEND Prisen 2024, der uddeler priser til de bedste præstationer indenfor film og tv.

Det vrimler med kendte danskere i Svendborg torsdag aften den 29. august, hvor SVEND Prisen 2024 løber af stablen.

Her skal der uddeles priser til de bedste præstationer indenfor film og tv.

De mange nominerede er samlet under åben himmel i Krøyers Have, hvor de heldige får en statuette med hjem.

”Badehotellet”, ”Anker”, ”Huset”, ”Oxen” og ”Valdes Jul” skal konkurrere om prisen for Årets danske TV-dramaserie.

Andre nominerede er Sofie Gråbøl, Bodil Jørgensen, Lars Ranthe, Josephine Park og Mads Mikkelsen.

Bodil Jørgensen bliver desuden tildelt årets Hæderspris på den store aften.

Som noget helt særligt kan SVEND Prisen i år fejre sit 20-års jubilæum.

Se billederne af de kendte gæster til SVEND Prisen i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: