29. mar. 2025
Af Luise Marie Bekker

Grønland-sagen fylder meget i familien Coster-Waldau: Det er uhyggeligt, det kommer så tæt på

Familien Coster-Waldau.
Familien Coster-Waldau.
Foto: Mikael Rieck
Fillippa og Safina Coster-Waldau håber, debatten om Grønland snart falder ned.

Grønland har i den seneste tid været omdrejningspunkt for en heftig debat.

Donald Trump har gentagne gange givet udtryk for, at USA vil overtage Grønland.

I Nikolaj Coster-Waldaus familie taler de meget om det.

Hans hustru, Nukâka Coster-Waldau, er født i Grønland, men har boet i Danmark, siden hun var 20 år.

Deres to døtre, Fillippa og Safina, der er dansk/grønlandske, afslører, at det fylder en del i familien, at Grønland er genstand for så heftig en debat, og at fremtiden er usikker.

- Vi taler om det. Det er uhyggeligt, det er kommet så tæt på. At Trump Jr. har været i byen, siger de med hentydning til præsidentens søn, der besøgte Grønland tilbage i januar.

- Vi håber, det snart falder ned. Det kommer meget tæt på, tilføjer de.

"Noget positivt er der også"

Samtidig håber de, at det ender med, at der kommer noget positivt ud af debatten, der ikke kun har handlet om Trump, men også om det indbyrdes forhold Danmark og Grønland imellem.

- Der kommer mange ting op nu med spiralsagen og så videre, så noget positivt er der også, pointerer de.

Mere om: