4. feb. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Helt utroligt billede: Se Birthe Neumann som Karen Blixen

Birthe Neumann
Birthe Neumann
Foto: Kaspar Wenstrup
På det første billede fra filmen "PAGTEN" er det næsten ikke til at genkende Birthe Neumann, som spiller Karen Blixen.

For tiden kan man se Birthe Neumann i rollen som fru Fjeldsø i ”Badehotellet”, og den erfarne skuespiller har gennem årene haft mange alsidige roller.

Om få måneder dukker hun igen op på det store lærred. I Bille Augusts nye film ”Pagten” spiller Birthe Neumann selveste Karen Blixen.

Det første billede fra filmen er netop blevet offentliggjort, og her er det næsten ikke til at genkende skuespilleren i rollen som den berømte forfatter.

”PAGTEN” fortæller om en tid i Karen Blixens liv, som ikke tidligere har været vist på det store lærred.

I filmen er det 17 år siden, Karen Blixen opgav eventyret i Afrika og vendte tilbage til Danmark til et liv i ruiner. Ødelagt af syfilis og knust over at have mistet sin farm og sit livs kærlighed begyndte hun her at genopfinde sig selv som en kunstnerisk superstjerne.

Nu, i en alder af 63, er Karen Blixen verdensberømt, men lever også et liv i isolation – indtil hun møder den 30-årige digter Thorkild Bjørnvig. Sammen indgår de en pagt: Hun lover at gøre ham til en stor kunstner, mod at han skal adlyde hende ubetinget – uanset prisen...

Foruden Birthe Neumann medvirker blandt andre også Simon Bennebjerg, Asta Kamma August, Nanna Skaarup Voss, Anders Heinrichsen og Marie Mondrup.

”PAGTEN” får premiere i de danske biografer den 15. april.

Man kan se filmens trailer her.

https://imgix.billedbladet.dk/pagten_fotograf_manuel_alberto_claro.jpg
Birthe Neumann som Karen Blixen i PAGTEN
Foto: Manuel Alberto Claro

Læs mere om: