25. jun. 2024
Af Majken Munk

Hugh Bonneville har ærgerlig melding om ny Downton Abbey-film: Det bliver uden hende

Hugh Bonneville
Hugh Bonneville
Foto: Scott Garfitt/AP/Ritzau Scanpix
”Downton Abbey”-stjernen Hugh Bonneville har måttet skuffe fans, der har haft et håb for den tredje film i rækken.

I marts kom det frem, at der altså kommer endnu en film i rækken, der bygger på serien ”Downton Abbey”.

Filmen er den tredje af sin slags, men skuespillerne har også meddelt, at det altså bliver den sidste.

Der er efterhånden sluppet en række detaljer ud om den tredje film.

Og i et nyt interview afslører Hugh Bonneville, der i ”Downton Abbey” spiller Robert Crawley, endnu flere nye ting om filmen.

Det skriver Hello Magazine.

Når han ser på sin egen karakter, kan fans se frem til, at Robert Crawley står over for en udvikling, som han nødigt vil gennemgå.

Samtidig løftede han sløret for, at der venter nogle nye ting, som han naturligvis ikke vil afsløre, hvad er. For lidt hemmeligheder skal der altså være.

Desværre kunne han i det nye interview også skuffe fans.

For Hugh Bonneville afslører, at en elsket karakter i ”Downton Abbey”-universet ikke er med i den tredje film.

Der er tale om Maggie Smiths karakter Lady Violet.

- Folk, der har fulgt showet i årenes løb og har elsket det, kommer til at savne at se Maggie Smith repræsenteret, fortalte han.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-25/21353610240678-4679x3193ma.jpg
Maggie Smith
Foto: Kirsty Wigglesworth/AP/Ritzau Scanpix

Ser man tilbage på den forrige film, vil det give mening for fans, at Maggie Smith ikke er med i den seneste.

For i ”Downton Abbey: En ny æra” endte Lady Violet på hjerteskærende vis med at dø.

Der har dog været spekuleret i, om Lady Violet kunne dukke op i flashbacks eller lignende, men det virker til at være afvist med Hugh Bonnevilles udmelding.

Stjerner som Elizabeth McGovern, Michelle Dockery, Laura Carmichael og Jim Carter er nogle af dem, der i hvert fald vender tilbage i tredje film.

Læs mere om: