Johnny Depps datter Lily-Rose i Cannes: Så meget ligner hun sin kendte mor
Filmfestivalen i Cannes tiltrækker et virvar af verdens største stjerner på den røde løber.
Da festivalen åbnede, var Johnny Depp det store omdrejningspunkt, da hans film ”Jeanne du Barry” fik premiere.
Her fik han en syv minutter lang stående applaus for sin præstation.
Men den 59-årige skuespiller må i år dele rampelyset med sin 23-årige datter Lily-Rose Depp, der også har kastet sig ud i skuespillet.
Hun har nemlig hovedrollen som Jocelyn i HBO-serien ”The Idol”, der også har musikeren Abel Tesfaye, bedre kendt under kunstnernavnet The Weeknd.
Den 23-årige skuespiller overværede også en visning af ”The Idol”, og det var en stor oplevelse for hende, fortæller hun til ET.
-Det var fantastisk. Det føltes som en smuk fejring og en kulmination af alt det, vi har været igennem sammen, men også bare den smukke proces det har været at være en del af serien, hvor vi har skabt den her lille familie sammen, fortæller Lily-Rose Depp.
Det er dog ikke udelukkende hendes præstation i serien, der har premiere på streamingtjenesten den 4. juni, der er blevet bemærket.
Lily-Rose Depp har nemlig fået opmærksomhed, fordi blandt andet Hello Magazine har bemærket, hvor meget hun ligner sin kendte mor.
Johnny Depp fik Lily-Rose Depp med den franske sangerinde Vanessa Paradis.
Parret var sammen i 14 år, før de gik fra hinanden i 2012. De fik også sønnen Jack sammen.
På den røde løber har Lily-Rose Depp strålet i flere forskellige elegante sorte kjoler, men til den helt store premiere var hun i en kort sort cocktailkjole med pailletter, der var stropløs.
Det har fået flere til at mindes Vanessa Paradis’ stil på den røde løber.