31. jan. 2016
Af af Hanne Rask
Lærke Winther med familien til premiere på Antboy
Foto: Krestine Havemann.
Skuespiller Lærke Winther havde sin kæreste Thomas ravn og deres to børn med i biografen.
Lærke Winther Andersen havde sin datter Billie, 10, sin kæreste Thomas Ravn og hans 12-årige datter Lilli med til premiere på ”Antboy 3” i Imperial søndag.
Det var tidligt, men familien var stået op, for alle skulle ind at se Lærke Winther spille Antboys mor - selv om rollen er lille!
- Det er mest noget med noget "Hej", og så er han væk igen, grinede Lærke, der dog glædede sig til at se resultatet af filmen.
- For "Antboy"-filmene er virkelig nogen af de bedste børnefilm, der er lavet, mente skuespilleren.