
Lars Høy elskede at spille Nikolaj i Nøddebo Præstegaard: Her er forklaringen

For mange danskere er det helt sikkert ikke rigtig jul, før de ser filmen ”Nøddebo Præstegaard”.
Den første filmatisering af julehistorien kom i 1934 og havde Hans Kurt, Johannes Meyer og Karin Nellemose på rollelisten.

40 år senere kom en ny udgave af filmen, der havde Poul Bundgaard, Lisbet Dahl og Birgitte Federspiel på rollelisten.
I 1974-udgaven af ”Nøddebo Præstegaard” var det Lars Høy, der spillede hovedrollen som Nikolaj.
Det var samme år, som han spillede med i ”Pigen og drømmeslottet”.
For ham var rollen som Nikolaj noget helt særligt.
- Nikolaj er en skøn rolle at spille. Han er udstyret med alt det, man holder af. Charme, fandenivoldskhed, humor og total selvovervurdering, fortæller Lars Høy til BILLED-BLADET i et skriftligt svar.
Han gik til casting på rollen og fik den.
Sjovt var det så, at en af de piger, som var vilde med Nikolaj, blev spillet af Lisbet Dahl, som Lars Høy på daværende tidspunkt var gift med. Lisbet Dahl spillede rollen som Andrea Margrethe.

På rollelisten er også Merete Volstedlund, der spiller Emmy i ”Nøddebo Præstegaard”, og det er siden blev Lars Høys hustru.

"Nøddebo Præstegaard" kan ses på TV 2 Charlie søndag den 1. december klokken 21.20.