4. sep. 2024
Af Karina Didriksen

Lars Ranthe kunne ikke dy sig: Hans kommentar om Mads Mikkelsen fik folk til at bryde sammen af grin

Lars Ranthe.
Lars Ranthe.
Foto: Martin Høien
Skuespilleren Lars Ranthe kunne ikke lade være med at lave sjov med kollegaen Mads Mikkelsen, da han vandt en fornem pris.

Lars Ranthe var både nomineret og vært til SVEND Prisen 2024, der løb af stablen i sydfynske Svendborg.

Men den 55-årige skuespiller havde slet ikke regnet med, at han ville vinde.

Derfor var han noget overrasket, da han greb mikrofonen og takkede for prisen som Årets mandlige skuespiller for sin rolle i filmen ”Fuld af kærlighed”.

En kategori, hvor han blandt andre var oppe imod Mads Mikkelsen. Og han kunne ikke dy sig for at komme med en sjov kommentar om sin ven og kollega, der fik publikum til at bryde sammen af grin.

- Jeg var sikker på, at Mads Mikkelsen ville vinde - også, selv om jeg ikke kan forstå, hvad han siger, udbrød Lars Ranthe med et grin og tilføjede:

- Jeg elsker Mads, men han har også vundet nok! Jeg er virkelig glad for den her pris, og jeg bliver helt rørt over det.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-04/_MHO5333ggf.jpg
Lars Ranthe ved SVEND Prisen 2024.
Foto: Martin Høien

Lars Ranthe har tidligere spillet sammen med Mads Mikkelsen i filmen ”Druk”. Her vandt Mads Mikkelsen både en Bodil og en Robert for sin præstation.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-04/_MHO7032.jpg
Premiere på filmen "Druk" i 2020.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: