31. okt. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Leif Sylvester nåede fredag at tage afsked med sin livskammerat Erik Clausen

Leif Sylvester Petersen og Erik Clausen.
Leif Sylvester Petersen og Erik Clausen.
Foto: Birger Storm
Leif Sylvester sagde et sidste farvel til Erik Clausen fredag - han vidste, hvad klokken havde slået.

55 år.

Så lang tid har kunstmaler Leif Sylvester Petersen og filmkunstneren Erik Clausen været venner.

Tirsdag gik Erik Clausen bort i en alder af 82 år.

Leif Sylvester fortæller til DR, at han i fredags sagde et sidste farvel til sin ”bror” og ”livskammerat”.

- Han har været syg længe, så vi vidste, det bar derhen. Han var svær at komme i kontakt med og var langt væk på en eller anden måde, fortæller han til DR og sætter ord på deres venskab.

- Vi har det ligesom, hvis vi var brødre. Hvor du ikke nødvendigvis behøver at se hinanden hele tiden. Men så snart vi så hinanden, så var den mellemliggende tid væk. Og vi var ved at dø af grin, lyder det fra kunstmaleren.

Leif Sylvester Petersen og Erik Clausen begyndte deres mangeårige samarbejde i 1969, hvor de arrangerede maleriudstillinger, som udviklede sig til et gadecirkus, som de kaldte "Clausen & Petersen".

Læs mere om: