31. jul. 2013
Af af

Mathilde Norholt er klar til Vild med dans

Mathilde Mathilde Norholt deltager i Vild med dans - her sammen med Kirsten Norholt
Kirsten Norholt med sin datter Mathilde Norholt
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
- Jeg glæder mig til at heppe på Mathilde, siger Kirsten Norholt om datterens deltagelse.

Spændingen og gisningerne om hvem der skal deltage i årets Vild med dans, er så småt begyndt at brede sig blandt "Vild med dans"-entusiaster, og selv om det ikke er endeligt bekræftet, tyder meget på at skuespilleren Mathilde Norholt bliver en af deltagerne – til stor fornøjelse for sin mor, Kirsten Norholt.

I sidste nummer af BILLED-BLADET fortalte en glad Kirsten Norholt, at hun så inderligt gerne ville deltage i ”Vild med dans”, og den 60-årige mor til Mathilde stiller da gerne op som hende den ”gamle kælling”, ifølge eget udsagn.

- Det ville være så sjovt at være med. Jeg ville elske det, forsikrede Kirsten Norholt over for BILLED-BLADET, men må nu nøjes med at følge sin datters optræden i det populære danseprogram.

LÆS OGSÅ:

- Jeg ville være glad for selv at skulle deltage i programmet, men nu kan jeg i stedet sidde på første række og heppe på Mathilde, og selvfølgelig er jeg ikke misundelig på min egen datter. Det bliver en fantastisk oplevelse for hende, siger Kirsten Norholt til Ekstra Bladet.

29-årige Mathilde Norholt læser til multimediedesigner, når der ikke lige er roller til den autodidakte skuespiller. Hun har aldrig gået til dans, fortæller hendes mor. Hun ville ellers gerne have været på balletskole, men kom ikke ind. I stedet får hun nu denne unikke chance til at lære at danse rigtigt sammen med nogle af Danmarks mest professionelle dansere. Det bliver fantastisk, siger Kirsten Norholt.

Læs mere om: