Nicolaj Kopernikus missede succesen: Nu er der en ny på vej
I 2021 var Nicolaj Kopernikus instruktør på en kortfilm, der blev modtaget flot.
Faktisk så flot at det længe så ud som om, han kunne sikre sig en nominering ved årets netop overståede Oscar.
Ingen Oscar
Nicolaj Kopernikus debuterede som instruktør på kortfilmen ”Stenofonen”, der længe var med i opløbet til en nominering ved årets Oscars.
Det blev dog i stedet den danske kortfilm ”On My Mind”, der fik en nominering.
Men selv om det ikke blev til en Oscar-nominering, har Nicolaj Kopernikus forliget sig med udfaldet.
- Jeg skal være helt ærlig og sige – for finere er jeg ikke – jeg havde lige to dage, hvor jeg virkelig var ked af det, og det er fordi, at jeg havde knoklet i 30-40 dage på, at det skulle gå godt, og så kan man sige, at alle de ting om, at det var flot, kan jeg begynde at vænne mig til tanken om. Jeg er tilbagevendende utrolig stolt af min film og folks præstationer foran og bag kameraet, fortalte Nicolaj Kopernikus til Bodilprisen.
Ny på vej
Heldigvis sidder nederlaget ikke så dybt i ham, at han har droppet idéen om at instruere flere kortfilm.
- Jeg fik at vide, at det klogeste ville være, at jeg skulle sætte mig til at skrive en ny en med det samme. Så jeg skyndte mig at sætte mig ned og skrive en ny kortfilm, fortalte han.
Da det stadig er meget nyt, kan han kun løfte lidt af sløret for, hvad den kommer til at dreje sig om.
- Jeg er lige begyndt at skrive, men den kommer til at handle om tilgivelse, som jeg synes, er et meget smukt emne, fortalte han.