Nikolaj Lie Kaas’ datter gør det igen
Selv om Gerda Lie Kaas kun er teenager, ser det ud som om, hun har fundet sin retning i livet.
Der er noget, der tyder på, at hun, ligesom sin far Nikolaj Lie Kaas, kommer til at skabe sig en karriere som skuespiller.
Ny rolle
For tiden er 15-årige Gerda Lie Kaas aktuel i en ny Viaplay-serie med titlen ”Try Hard”.
Den handler om den 23-årige gamer Sebastian, der spilles af "Badehotellet"-skuespilleren Ari Alexander, som af sine forældre får stillet et ultimatum. Enten tager han sig sammen og får en uddannelse, ellers må han flytte ud af forældrenes hjem.
I den humoristiske serie spiller Gerda Lie Kaas rollen som Heidi.
Roller på CV’et
På trods af sin unge alder har Gerda Lie Kaas allerede markeret sig som et navn i branchen.
Foruden rollen i ”Try Hard” har hun for nyligt også haft en mindre rolle i TV 2-serien ”Efterforskningen”, der blev sendt i efteråret sidste år.
Men hun brød igennem, da hun fik hovedrollen i spillefilmen ”Vildheks”, da hun var bare 12 år gammel.
Formentlig vil vi se Gerda Lie Kaas i endnu flere roller i fremtiden.