Nikolaj Lie Kaas’ nye film slår alle rekorder
Nikolaj Lie Kaas spiller rollen som politibetjenten Carl Mørck i filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens roman ”Flaskepost fra P”.
Filmen havde premiere torsdag 3. marts, og allerede i løbet af fire dage, blev der solgt hele 207.669 billetter til filmen. Dermed er en ny danmarksrekord sat.
Det er første gang, at en dansk film runder et billetsalg på over 200.000 på en premiereweekend. Det skriver tv2.dk.
Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen for tredje gang
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
”Flaskepost fra P” er den tredje film i rækken om politibetjenten Carl Mørck, og endnu en gang er det med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen.
I 2013 havde ”Kvinden i buret” premiere, og i 2014 var det ”Fasandræberne”, som lokkede danskerne i biografen.
Netop ”Fasandræberne” havde TV-premiere søndag aften. Her så over en millioner seere med – det gør filmen til den mest sete på dansk TV i fem år.